Hvem er VKE

 

Vrensted Klit Ejerlaug blev stiftet den 3. august 1973, og det ca. 36.394 m2 store naturskønne Klit & Strandområde ejes af 15 familier i fællesskab.

 

Ejerfamilierne i Vrensted Klit Ejerlaug har oftest været bosat i klitten i flere generationer. De første af de nu i alt 15 huse blev opført i midt trediverne, og bestod oftest af de berømte badehuse eller sammentømrede fiskekasser, som blev fundet på stranden. Enkelte af badehusene eksisterer i dag som integrerede dele af moderne byggeri. Midt halvfjerdserne kom der gang i moderniseringerne og der blev indlagt vand, sanitet og elektricitet - så husene i dag fremstår helt opdaterede.

 

Det er almindeligt, at husene i Vrensted Klit Ejerlaug går i arv fra den ene generation til den anden, og flere huse ejes af tredje eller fjerde generation.

 

Foreningen består desuden af et antal strandretter med badehuse, strandkiosk, mobilt toilet og et redningstårn bemandet i sommerperioden af Tryg Fonden. Strandretterne administreres af Hjørring Kommune på vegne af Kystdirektoratet.

 

  

 

Løkkendarisk - velkommen til Vrensted Klit Ejerlaug